Posts Tagged ‘stendysse’

Den sidste uge

12. oktober 2009

Så er det i morgen, at vi igen vender tilbage til jættestuen på Mors efter at have holdt et par ugers pause. Forhåbentlig lykkes det, at blive færdig med restaureringen af stordyssen i Krejbjerg og Thusbjerg-jættestuen i denne uge. Det er i alt fald det vi satser på. Og så har vi et Åbent Jættestue-arrangement på bedding… Så hold øje med bloggen de næste par dage, og sæt kryds i kalenderen om eftermiddagen torsdag den 22. oktober!

Reklamer

Krejbjerg-jættestuen der blev til en stordysse

10. oktober 2009

Sideløbende med Thusbjerg-jættestuen er vi også i gang med at restaurere stordyssen i Over Ginnerup i Salling. Stordyssen blev udgravet allerede i 1910. Dengang mente man at der var tale om en jættestue, men set med nutidens øjne er der nærmere tale om en stordysse. Forskellen i definationen af storstensgraven skyldes, at den er bygget på overgangen fra stendyssen til jættestuen. Hvis man stiller tingene lidt på spidsen kan man sige, at gravkammeret har stendyssens form (lille kammer), mens den stensatte indgang hører jættestuerne til.

En grov skitse af stordyssen i Krejbjerg set direkte ovenfra. De grønne streger markerer vægstenene.

En skitse af stordyssen i Krejbjerg set direkte ovenfra. De grønne streger markerer vægstenene.

Man skal nok forestille sig, at udviklingen i bygningen af stendysserne og jættestuerne har været en glidende overgang. Oprindeligt var stendysserne kun beregnet til en enkelt eller få gravlæggelser, mens jættestuerne er fællesgrave. I jættestuerne har den stensatte indgang været en nødvendighed, så man hurtigt og nemt har kunnet komme ind i gravkammeret når en nylig afdød person skulle gravlægges.

Generelt siges det, at de første stendysser blev opført omkring 3500 f. Kr., mens jættestuerne byggedes i perioden ca. 33-3200 f. Kr. Men det afhænger lidt af hvilken arkæolog man spørger. Nogle daterer storstensgravene ud fra keramikken, men nyere dateringer af birkebark fundet i jættestuerne korrigerer den hidtidige datering. Forskellene i dateringen er dog ikke stor.

Hvor mange stendysser og jættestuer blev der bygget?

1. oktober 2009

Hvor mange stendysser og jættestuer blev der bygget i bondestenalderen? Det spørgsmål har vi ofte fået, når vi er ude for at restaurere storstensgravene. Svaret er imidlertid noget flydende. For noget eksakt antal kendes ikke. Vi ved at der i store dele af Europa blev bygget tusindvis af stendysser og jættestuer i løbet af en relativ kort periode. I Danmark kender vi i dag til over 7000 storstensgrave fra bondestenalderen, men man regner med at der oprindeligt kan have været op mod 30-40.000 megalitgrave alene i det nuværende danske område. Antallet af bevarede jættestuer i Danmark er omkring 500, mens antallet af dysser er langt større. Langt størstedelen af storstensgravene er i tidens løb blevet ødelagt. Vi ved dog at det sydskandinaviske område har haft den største koncentration af stendysser og jættestuer, hvis man sammenligner med resten af Europa.

Stendysse på Midtsjælland.

Stendysse på Midtsjælland.

Hvis vi vender blikket mod udlandet, så er der i Irland bevaret knapt 1500 megalitgrave, mens tallet i Spanien og Portugal er omkring 5-6000 grave, i Sverige er bevaret omkring 500 storstensgrave. Også i Holland, Storbritannien, Polen og Tyskland kendes talrige af bondestenalderens imponerende gravanlæg.

Hvad er en stendysse eller en jættestue?

14. september 2009

Så er det i morgen at turen atter går til Jylland.  Men forinden vi tager derover er det måske på sin plads at fortælle hvad en stendysse og en jættestue egentlig er. Så lad os få nogle fakta på bordet!

Storstensgravene er komplicerede bygningsværker. I ganske få tilfælde har man fundet 5000 år gammel birkebark mellem de sandstensfliser, som findes mellem de store vægsten i gravkamrene. Birkebarken har fungeret som en slags mørtel.

Storstensgravene er komplicerede bygningsværker. I ganske få tilfælde har man fundet 5000 år gammel birkebark mellem de sandstensfliser, som findes mellem de store vægsten i gravkamrene. Birkebarken har fungeret som en slags mørtel.

Stendysserne og jættestuerne er opført i bondestenalderen for omkring 5000 år siden, og er gravkamre til de døde. Stendysser og jættestuer kaldes også storstensgrave eller megalitgrave, men de betegnelser anvendes mest af arkæologer. Storstensgravene blev bygget få århundreder efter at landbruget kom til Sydskandinavien og er nogle af de mest imponerende fortidsminder fra oldtiden, som endnu eksisterer.

Stendysserne er den ældste form for storstensgrave og var i sin grundkonstruktion oprindeligt kun beregnet til begravelse af en enkelt person eller et par mennesker. Jættestuerne, som er et par århundreder yngre end stendysserne, er fællesgrave. Foruden gravkammeret har jættestuerne også en stensat indgang, så man kunne komme ind i kammeret. I visse tilfælde har man fundet knogler efter mere end hundrede personer.

 Såvel stendysserne som jættestuerne viser, at man allerede i bondestenalderen havde stor teknisk indsigt. Opførelsen af storstensgravene har været en kompliceret opgave, som har krævet adskillige personers arbejdskraft. Bag de tonstunge bæresten og dæksten– storstensgravenes primære byggemateriale – findes adskilte lag af flint, sten og ler, der har haft til formål at holde gravkamrene fri for fugt og været med til at stabilisere konstruktionen. I bondestenalderen har der således været tæt og tørt inde i gravkamrene.

Bag stendyssernes og jættestuernes store sten, ligger særlige lag af flint, sten og ler. Disse lag har ledt regnvandet væk fra gravkamrene. Tegning: Leif Hammelev.

Bag stendyssernes og jættestuernes store sten, ligger særlige lag af flint, sten og ler. Disse lag har ledt regnvandet væk fra gravkamrene. Tegning: Leif Hammelev.

Stendysserne og jættestuerne er blevet anvendt til begravelser i adskillige århundreder, og i visse tilfælde har man endog fundet egekister fra bronzealderen.