Posts Tagged ‘Gudmund Hatt’

FM = Fredet Mindesmærke

9. oktober 2009

Ved Gudmund Hatts udgravning i 1920erne fotograferede han den nyrestaurerede jættestue. Nedenfor ses et enkelt af disse fotografier. Som det ses har Gudmund Hatt opsat en fredningssten. Fredningsstenene blev opsat ved alle de fortidsminder der blev fredet inden 1937. Indtil naturfredningslovens vedtagelse i 1937 skete fredningerne ud fra frivillighedens princip. Det var den gang derfor ikke ulovligt at fjerne en gravhøj. Granitstenen med “F.M.”-mærket viste imidlertid, at denne høj ikke måtte ødelægges.

FM på fredningsstenen står hverken for Frederik eller Mary. Fotoet stammer fra Nationalmuseets arkiv.

FM på fredningsstenen står hverken for Frederik eller Mary. Fotoet stammer fra Nationalmuseets arkiv.

I dag er der mange som spørger om hvad FM egentlig står for. Nogle foreslår at det betyder FortidsMinde. Men andre forslag har også været i spil. Da kronprinseparret blev gift for nogle år siden, troede en journalist at “F” og “M” stod for Frederik og Mary, og at stenen netop var blevet sat op i anledning af det kongelige bryllup. Måske på grund af den kongekrone, som findes på granitstenen. Men de første fredningssten blev sat op allerede i slutningen af 1800-tallet, og “FM” står for “Fredet Mindesmærke”.

Reklamer

Det skjulte gravkammer

8. oktober 2009

For nogle dage siden gennemgik vi Gudmund Hatts liv. Men endnu mangler vi en mere uddybende beskrivelse af hvad han fandt, da han i 1920erne udgravede Thusbjerg-jættestuen. I den udgravningsberetning vi har fundet i Nationalmuseets arkiv, skriver Gudmund Hatt blandt andet: “Under Herredsrejse paa Mors i 1924 fandt jeg en ødelagt Jættestue i den saakaldte ,,Thorsbjerg” eller ,,Tirsbjerg” – paa Matr. No. 5g af Ørndrup Mark, Karby Sogn. Højen blev derefter fredlyst under Nationalmuseet af Ejeren, Gaardejer Peter Madsen”.

Thusbjerg-jættestuen ligger ikke centralt i gravhøjen. Dels er der i nyere tid gravet jord væk fra højen (nederst i billedet), ligesom der i bronzealderen er tilføjet en ny gravhøj. Den røde cirkel markerer gravhøjens størrelse i bronzealderen, mens den grønne ring viser jættestuens placering.

Thusbjerg-jættestuen ligger ikke centralt i gravhøjen. Dels er der i nyere tid gravet jord væk fra højen (nederst i billedet), ligesom der i bronzealderen er tilføjet en ny gravhøj. Den røde cirkel markerer gravhøjens størrelse i bronzealderen, mens den grønne ring viser jættestuens placering. De sorte streger angiver højens højde.

Videre fortæller Gudmund Hatt, at han af de lokale fik oplyst, at gravkammeret i Thusbjerg-jættestuen oprindeligt har været inddelt i en nordlig og en sydlig del af en stor sten. Ved vores restaurering har vi dog ikke fundet spor af denne inddeling, og jættestuens brolagte gulv ser intakt ud. Måske er der i stedet tale om den niche, som vi fortalte om i går.

“Da Kammeret ligger skævt i Højen, nærmere Sydfoden end Nordfoden, kunde der være Grund til at formode, at Højen maaske indeholdt endnu et Kammer. Nationalmuseet lod derfor Højen undersøge”, skriver Gudmund Hatt og fortsætter: “Den blev forsaavidt en Skuffelse, som der ikke fandtes noget Kammer i den nordlige Del af Højen”.

Gudmund Hatt fandt således ikke noget skjult gravkammer. Forklaringen på jættestuens acentrale beliggenhed i gravhøjen fandt vi for nogle uger siden. I bronzealderen har man nemlig bygget en ny gravhøj oveni jættestuehøjens nordvestlige hjørne. Det er ikke usædvanlig, at man i senere perioder af oldtiden har ombygget og genanvendt jættestuerne. I Nordsjælland nær Frederikssund er der således et eksempel på at man i bronzealderen har indsat en egekiste (som man f.eks. kender det med Egtvedpigens grav) i gravkammeret fra bondestenalderen.

Gudmund Hatt – igen!

5. oktober 2009

I går fortalte vi i korte træk om Gudmund Hatts liv. Men hvordan så han egentlig ud? Vi har været i arkivet og fundet et gammelt fotografi fra begyndelsen af besættelsestiden. På billedet ses Gudmund Hatt i samtale med en højtståede tysk militærmand.

Som nævnt var Gudmund Hatt under besættelsen medlem af Dansk-Tysk Forening. En forening som den danske regering stiftede i sommeren 1940, da man frygtede at den tyske besættelsesmagt ville indsætte en nazistisk regering i Danmark. Foreningen blev nedlagt 29. august 1943, da samarbejdspolitikken brød sammen. Billedet stammer fra et af foreningens arrangementer. 

Gudmund Hatt deltager i et af Dansk-Tysk Forenings arrangementer

Gudmund Hatt deltager i et af Dansk-Tysk Forenings arrangementer

Da Thusbjerg-jættestuen blev fredet

29. september 2009

I dag skal vi en tur ned i Kulturarvsstyrelsens arkiv. Nede i vores kælder står reol ved reol med tusindvis af dokumenter om fredede fortidsminder. En del af de gamle papirer handler om fredningsarbejdet før naturfredningslovens vedtagelse i 1937. Indtil 1937 var det helt op til den enkelte landmand eller jordejer om han ville frede de fortidsminder som fandtes på hans jord. Det var langt fra alle som var begejstret for at få tinglyst en fredning for det betød, at eksempelvis gravhøjen ikke måtte fjernes. Adskillige fortidsminder blev da også destrueret i årtierne op til naturfredningslovens vedtagelse i slutningen af 1930erne.

Fredningsdokumentet fra fredningen af Thusbjerg-jættestuen, som gårdejer Peter Madsen lod frede i 1924.

Fredningsdokumentet fra fredningen af Thusbjerg-jættestuen, som gårdejer Peter Madsen lod frede i 1924.

Alligevel arbejdede myndighederne på ad frivillighedens vej, at få fredet så mange fortidsminder som muligt. Det gjaldt også Thusbjerg-jættestuen på Mors. Efter at Nationalmuseets arkæolog, Gudmund Hatt, i begyndelsen af 1920erne havde udgravet jættestuen, blev gravhøjen fredet. Den 18. september 1924 underskrev gårdejer Peter Madsen en fredningsdeklaration, som knapt to måneder senere blev tinglyst ved retten i Nykøbing.

Ifølge fredningsdeklarationen måtte gravhøjen hverken beskadiges, pløjes bort eller fjernes. Hvis Peter Madsen eller en efterfølgende ejer overtrådte dette forbud, ville det medføre en bøde. I fredningsdeklarationen står: ” For enhver Beskadigelse, der med Ejerens og Brugerens Vidende og Villie tilføjes Mindesmærket, bødes der efter Nationalmuseets Bestemmelse indtil 15 Tdr. Byg, som tilfalder ,,de fattiges Kasse” i Sognet, hvorhos i alle Tilfælde Beskadigelsen vil være at udbedre og Mindesmærket at bringe tilbage i den tidligere Stand”.