Posts Tagged ‘bronzealder’

Dagens opgaver

14. oktober 2009

En af dagens opgaver er at fortsætte registreringen af den udgravning, som vi har foretaget bag jættestuens gravkammer. I går viste det sig at det lodrette profilsnit gennem gravhøjen, afslørede en række ombygningsfaser i oldtiden. Både fra bondestenalderens jættestue og den bronzealder-gravhøj som senere opførtes oveni jættestue-højen. Desuden kan man se det store nedgravningshul som gårdejer Anders Oddegaard lavede i 1876, da han fjernede nogle af loftsstenene over jættestuens gravkammer.

Torben er ved at afrense den lodrette profilvæg inden registreringen.

Torben er ved at afrense den lodrette profilvæg inden registreringen.

Reklamer

Det skjulte gravkammer

8. oktober 2009

For nogle dage siden gennemgik vi Gudmund Hatts liv. Men endnu mangler vi en mere uddybende beskrivelse af hvad han fandt, da han i 1920erne udgravede Thusbjerg-jættestuen. I den udgravningsberetning vi har fundet i Nationalmuseets arkiv, skriver Gudmund Hatt blandt andet: “Under Herredsrejse paa Mors i 1924 fandt jeg en ødelagt Jættestue i den saakaldte ,,Thorsbjerg” eller ,,Tirsbjerg” – paa Matr. No. 5g af Ørndrup Mark, Karby Sogn. Højen blev derefter fredlyst under Nationalmuseet af Ejeren, Gaardejer Peter Madsen”.

Thusbjerg-jættestuen ligger ikke centralt i gravhøjen. Dels er der i nyere tid gravet jord væk fra højen (nederst i billedet), ligesom der i bronzealderen er tilføjet en ny gravhøj. Den røde cirkel markerer gravhøjens størrelse i bronzealderen, mens den grønne ring viser jættestuens placering.

Thusbjerg-jættestuen ligger ikke centralt i gravhøjen. Dels er der i nyere tid gravet jord væk fra højen (nederst i billedet), ligesom der i bronzealderen er tilføjet en ny gravhøj. Den røde cirkel markerer gravhøjens størrelse i bronzealderen, mens den grønne ring viser jættestuens placering. De sorte streger angiver højens højde.

Videre fortæller Gudmund Hatt, at han af de lokale fik oplyst, at gravkammeret i Thusbjerg-jættestuen oprindeligt har været inddelt i en nordlig og en sydlig del af en stor sten. Ved vores restaurering har vi dog ikke fundet spor af denne inddeling, og jættestuens brolagte gulv ser intakt ud. Måske er der i stedet tale om den niche, som vi fortalte om i går.

“Da Kammeret ligger skævt i Højen, nærmere Sydfoden end Nordfoden, kunde der være Grund til at formode, at Højen maaske indeholdt endnu et Kammer. Nationalmuseet lod derfor Højen undersøge”, skriver Gudmund Hatt og fortsætter: “Den blev forsaavidt en Skuffelse, som der ikke fandtes noget Kammer i den nordlige Del af Højen”.

Gudmund Hatt fandt således ikke noget skjult gravkammer. Forklaringen på jættestuens acentrale beliggenhed i gravhøjen fandt vi for nogle uger siden. I bronzealderen har man nemlig bygget en ny gravhøj oveni jættestuehøjens nordvestlige hjørne. Det er ikke usædvanlig, at man i senere perioder af oldtiden har ombygget og genanvendt jættestuerne. I Nordsjælland nær Frederikssund er der således et eksempel på at man i bronzealderen har indsat en egekiste (som man f.eks. kender det med Egtvedpigens grav) i gravkammeret fra bondestenalderen.

Hvad gemmer sig foran indgangen?

23. september 2009

Siden restaureringen af Thusbjerg-jættestuen gik i gang, har vi været klar over at man på et tidspunkt har ombygget indgangen. Spørgsmålet var blot om det var sket i oldtiden eller om der var tale om en nyere ombygning i historisk tid.

Oftest opdager man først ravperlerne, når graveskeen rammer dem... Her ses det gyldne rav efter at det er blevet fundet!

Oftest opdager man først ravperlerne, når graveskeen rammer dem... Her ses det gyldne rav efter at det er blevet fundet!

Derfor kastede vi os i går over udgravningen af feltet foran jættestuens indgang, og kom derved en lille smule nærmere en opklaring af spørgsmålet.

Formentlig har man i oldtiden – måske bronzealderen – lagt en stor stenpakning foran jættestuens indgang. Ved udgravningen i går fandt vi under stenpakningen et offerlag – i arkæologiske termer også kaldet kulturlag – med en mængde genstande. Oftest stødte vi på skår fra lerkar, flintesten og enkelte ravperler.

Ravperler findes oftest først, når graveskeen rammer ravet, idet det som regel ligner almindelige småsten. Til gengæld er det tydeligt at se, når man under udgravningen rammer en ravperle…

Ved restaureringer og udgravninger af jættestuer er man tit stødt på offerlag foran indgangene til gravkamrene. Årsagen til at man finder offerlagene er, skyldes to ting. Dels har man i bondestenalderen placeret eksempelvis lerkar ved indgangen. Enten som et offer eller som en gave til de døde inde i jættestuen. Dels har man i visse tilfælde muget ud inde i gravkammeret for at få plads til nye begravelser. Affaldet er derfor endt foran jættestuens indgang.

En af de genstande som vi i forrige uge fandt inde i gravkammeret, var dette forstenede søpindsvin. Formentlig har en af de døde fået den med som gravgave.

En af de genstande som vi i forrige uge fandt inde i gravkammeret, var dette forstenede søpindsvin. Formentlig har en af de døde fået den med som gravgave.