Posts Tagged ‘arkæologi’

Hvisselhøj med tre gravkamre

20. oktober 2009

En af de to jættestuer i det nordjyske som vi i denne uge har kastet os over er Hvisselhøj på vejen mellem Torslev og Alsbjerg vest for Aalborg. Allerede i 1915 restaurerede konservator Gustav Rosenberg den unikke jættestue med de tre stensatte gravkamre. Målet med restaureringen i 1915 var at sikre den ustabile stenkonstruktion, men under arbejdet fandt Gustav Rosenberg og hans medhjælpere flere ravperler, flintdolke og lerkar.

Grundplan af Hvisselhøj. Akkurat som i ejendomsmæglernes tegninger af huse og lejligheder, tegner arkæologer grundplaner over jættestuerne. De sorte, skraverede sten viser vægstenene. Nederst ses indgangen, mens man øverst kan se det tredje og sidste gravkammer. Grundplanen er tegnet i fugleperspektiv og set direkte ovenfra.

Grundplan af Hvisselhøj. Akkurat som i ejendomsmæglernes tegninger af huse og lejligheder, tegner arkæologer grundplaner over jættestuerne. De sorte, skraverede sten viser vægstenene. Nederst ses indgangen, mens man øverst kan se det tredje og sidste gravkammer. Grundplanen er tegnet i fugleperspektiv og set direkte ovenfra.

Hvisselhøj er speciel derved at den består af tre gravkamre som ligger i forlængelse af hinanden. Selve hovedgravkammeret er 8 meter langt og 1,5 meter bredt. Derefter følger (gennem en ganske smal åbning) endnu et gravkammer med en længde på 4,5 meter og en bredde på 0,7 meter. Det inderste gravkammer er kun 1,9 meter langt og 1,1 meter bredt. Ud fra konstruktionen og stenenes indbyrdes placering kan man se, at den trekamrede jættestue er bygget af en omgang.

Intet andet sted i Danmark har man fundet en jættestue magen til Hvisselhøj. Da arkæologen C. A. Nordman i begyndelsen af 1900-tallet skrev om Hvisselhøj, sammenlignede han jættestuen med grave på Malta og Gozo, der har samme grundplan som Hvisselhøj. Hvad Nordman ikke var sig bevidst, var at gravenes konstruktion er vidt forskellig, og der kan derfor ikke drages sammenligninger mellem Hvisselhøj og gravene i Middelhavet. Hvisselhøj er stadig unik!

Reklamer

Dagens opgaver

14. oktober 2009

En af dagens opgaver er at fortsætte registreringen af den udgravning, som vi har foretaget bag jættestuens gravkammer. I går viste det sig at det lodrette profilsnit gennem gravhøjen, afslørede en række ombygningsfaser i oldtiden. Både fra bondestenalderens jættestue og den bronzealder-gravhøj som senere opførtes oveni jættestue-højen. Desuden kan man se det store nedgravningshul som gårdejer Anders Oddegaard lavede i 1876, da han fjernede nogle af loftsstenene over jættestuens gravkammer.

Torben er ved at afrense den lodrette profilvæg inden registreringen.

Torben er ved at afrense den lodrette profilvæg inden registreringen.

Den sidste uge

12. oktober 2009

Så er det i morgen, at vi igen vender tilbage til jættestuen på Mors efter at have holdt et par ugers pause. Forhåbentlig lykkes det, at blive færdig med restaureringen af stordyssen i Krejbjerg og Thusbjerg-jættestuen i denne uge. Det er i alt fald det vi satser på. Og så har vi et Åbent Jættestue-arrangement på bedding… Så hold øje med bloggen de næste par dage, og sæt kryds i kalenderen om eftermiddagen torsdag den 22. oktober!

Kærlighed til Oldtiden

11. oktober 2009

Stordyssen i Krejbjerg blev som nævnt udgravet i 1910 af Nationalmuseets unge arkæolog Aage Brusendorff. Årsagen til udgravningen og restaureringen skyldes gårdejer Marinus Refsgaard, der i foråret og sommeren 1910 havde foretaget talrige udgravninger af gravhøje i Salling. Eller rettere: Han havde ødelagt talrige gravhøje i jagten på oldsager. Den massive ødelæggelse af gravhøjene kom Nationalmuseets folk for øre, og derfor sendtes arkæologen Christian Blinkenberg til Krejberg for at tale den unge gårdejer til rette.

Stordyssen i Krejbjerg inden vi gik i gang med restaureringen. Det var ødelæggelsen af denne stordysse, der bragte arkæologerne på sporet af Marinus Refsgaard.

Stordyssen i Krejbjerg inden vi gik i gang med restaureringen. Det var ødelæggelsen af denne stordysse, der bragte arkæologerne på sporet af Marinus Refsgaard.

Egentlig havde Marinus Refsgaard ikke gjort noget forkert. Det var på dette tidspunkt ikke ulovligt at udgrave gravhøje på egen hånd. Men de professionelle arkæologer ville helst undgå disse røver-gravninger. Den 13. juni 1910 indfandt Christian Blinkenberg sig derfor hos Marinus Refsgaard, og der udspillede sig nu en bemærkelsesværdig diskussion.

Christian Blinkenberg skriver: ” Marinus Refsgaard, som jeg sidst talte med, er en yngre Gaardejer (i Trediverne), stammende fra en stor Bondeslægt i Balling. […]. Jeg talte længe og indgaaende med Refsgaard, foreholdt ham (der sagde, at han var en “Elsker af Oldtiden og Oldsagerne”) det uforsvarlige i hans Gravninger, udtalte for ham, hvordan Oldtidsminderne – baade de velbevarede og de andre – rettelig burde behandles, om vi vilde skatte dem vel, og udviklede for ham de gode og rigtige Veje, ad hvilke han kunde tilfredsstille sin Interesse for Oldtiden. M. Refsgaard gav mig Punkt for Punkt Ret, lod hurtig de Indvendinger, han fremførte, falde, men skildrede sin “Kærlighed til Oldtiden” som en Passion, der drev ham til Højgravning med en Kraft, han ikke kunde modstaa; han sammenlignede selv – uopfordret – denne Passion med en Drankers Forfaldenhed”.

Selvom Christian Blinkenberg forsøgte at overtale Marinus Refsgaard til at standse sine plyndringer af gravhøjene, lykkedes det ikke. I stedet iværksatte Nationalmuseet en kampagne for at få fredet så mange gravhøje som muligt, så Marinus Refsgaards ødelæggelser kunne begrænses mest muligt.

Således blev den beskadigede stordysse i Krejbjerg – der første gang havde ledt arkæologerne på sporet af Marinus Refsgaard – fredet og restaureret i august 1910.

Det skjulte gravkammer

8. oktober 2009

For nogle dage siden gennemgik vi Gudmund Hatts liv. Men endnu mangler vi en mere uddybende beskrivelse af hvad han fandt, da han i 1920erne udgravede Thusbjerg-jættestuen. I den udgravningsberetning vi har fundet i Nationalmuseets arkiv, skriver Gudmund Hatt blandt andet: “Under Herredsrejse paa Mors i 1924 fandt jeg en ødelagt Jættestue i den saakaldte ,,Thorsbjerg” eller ,,Tirsbjerg” – paa Matr. No. 5g af Ørndrup Mark, Karby Sogn. Højen blev derefter fredlyst under Nationalmuseet af Ejeren, Gaardejer Peter Madsen”.

Thusbjerg-jættestuen ligger ikke centralt i gravhøjen. Dels er der i nyere tid gravet jord væk fra højen (nederst i billedet), ligesom der i bronzealderen er tilføjet en ny gravhøj. Den røde cirkel markerer gravhøjens størrelse i bronzealderen, mens den grønne ring viser jættestuens placering.

Thusbjerg-jættestuen ligger ikke centralt i gravhøjen. Dels er der i nyere tid gravet jord væk fra højen (nederst i billedet), ligesom der i bronzealderen er tilføjet en ny gravhøj. Den røde cirkel markerer gravhøjens størrelse i bronzealderen, mens den grønne ring viser jættestuens placering. De sorte streger angiver højens højde.

Videre fortæller Gudmund Hatt, at han af de lokale fik oplyst, at gravkammeret i Thusbjerg-jættestuen oprindeligt har været inddelt i en nordlig og en sydlig del af en stor sten. Ved vores restaurering har vi dog ikke fundet spor af denne inddeling, og jættestuens brolagte gulv ser intakt ud. Måske er der i stedet tale om den niche, som vi fortalte om i går.

“Da Kammeret ligger skævt i Højen, nærmere Sydfoden end Nordfoden, kunde der være Grund til at formode, at Højen maaske indeholdt endnu et Kammer. Nationalmuseet lod derfor Højen undersøge”, skriver Gudmund Hatt og fortsætter: “Den blev forsaavidt en Skuffelse, som der ikke fandtes noget Kammer i den nordlige Del af Højen”.

Gudmund Hatt fandt således ikke noget skjult gravkammer. Forklaringen på jættestuens acentrale beliggenhed i gravhøjen fandt vi for nogle uger siden. I bronzealderen har man nemlig bygget en ny gravhøj oveni jættestuehøjens nordvestlige hjørne. Det er ikke usædvanlig, at man i senere perioder af oldtiden har ombygget og genanvendt jættestuerne. I Nordsjælland nær Frederikssund er der således et eksempel på at man i bronzealderen har indsat en egekiste (som man f.eks. kender det med Egtvedpigens grav) i gravkammeret fra bondestenalderen.

Så kom vores sten!

17. september 2009

Det skete i dag! Vores nye dæksten ankom i eftermiddags med en stor lastbil til jættestuen på Mors, og spændingen var naturligvis stor, da de skulle lastes af den specielt byggede lastbil. Langsomt løftede ladet sig, de tonstunge sten begyndte at bevæge sig og glide ned af ladet. For til sidst i løbet af ganske få sekunder at forsvinde i en støvsky og et rumlende brag. Da støvskyen lettede kunne vi se, at stenene havde lagt sig pænt på græsset. Da spændingen var udløst, strømmede alle til for at beundre stenene. I alt 11 tons vejede de nye loftssten. Det var akkurat som at få et nyt legetøj, og i morgen bliver det endnu mere spændende for da kommer den store kran, der skal ligge stenene på plads over jættestuens gravkammer og indgang!

Med et brag lander stenene på jorden

Med et brag lander stenene på jorden

Bagefter blev stenene beundret, befølt og målt...

Bagefter blev stenene beundret, befølt og målt...

Foruden de nye dæksten, så har dagen ellers været fyldt med nye overraskende opdagelser. Så lad os tage et kort overblik over dagens resultater – og spørgsmål! Da vi gravede ned bag en af vægstenene i gravkammeret (stenen sad skævt, og skulle rettes op for at sikre konstruktionen) fandt vi ardspor. Ardsporene stammer fra bondestenalderen, og er de aftegninger i jorden som stenalderbondens plov har pløjet op. Det viser, at jorden har været opdyrket førend jættestuen blev bygget for mere end 5000 år siden. En af de første bønder på Mors har altså haft sin mark på det sted, hvor man lidt senere byggede jættestuen.

Også foran jættestuens indgang fandt vi noget spændende. Efter at vi havde gravet noget af jorden væk foran jættestuens indgang, kunne vi se at der stak et par sten op. Ved at grave lidt ned omkring stenene fandt vi ud af at flere sten dukkede op, og at stenene danner en oval/skibsformet stenkreds. Meget tyder på at der er tale om en begravelse fra en yngre del af oldtiden end bondestenalderen.

Svend er ved at udgrave den ovale/skibsformede stenkreds foran jættestuens indgang.

Svend er ved at udgrave den ovale/skibsformede stenkreds foran jættestuens indgang.

Umiddelbart foran jættestuens indgang lå også en bunke sten. Et lille skår fra et lerkar antyder, at man måske i bronzealderen har ombygget området foran jættestuens indgang. Man har simpelthen afspærret indgangen til jættestuens gravkammer. Sådanne ombygninger af jættestuerne kendes flere steder i landet. Blandt andet Vasagård-jættestuen, som ligger midt i på en stor kultplads fra bondestenalderen.

Forhåbentlig kommer vi i næste uge nærmere en løsning af de mange spørgsmål, som rejste sig i løbet af dagen. I morgen gælder det dog om at få de store loftssten på plads over gravkammeret.