Archive for the ‘Oldtid og stenalder’ Category

Indvielse af udstilling i Klekkendehøj

21. maj 2010

I forbindelse med Kulturarvsstyrelsens projekt “Oldtiden i Landskabet” indviedes i går jættestuen Klekkendehøj, hvor der i det ene af de to gravkamre er indrettet en udstilling med et 5000 år gammel begravelsessenarie. Nedenfor ses et par billeder af Klekkendehøj.

Klekkendehøj ligger på Møn i nærheden af Stege. Adressen er Klekkendevej.

Udsnit af replika-lerkar fra bondestenalderen. Lignende lerkar er fundet i Svinø-jættestuen på Sydsjælland.

Udsnit af replika-lerkar fra bondestenalderen. Lignende lerkar er fundet i Svinø-jættestuen på Sydsjælland.Gravkammeret i Klekkendehøj

Indvielsen af Klekkendehøj

Indvielsen af Klekkendehøj

 

Reklamer

Tags:, , ,
Lagt i arkæologi, Død og begravelse, Kulturarvsstyrelsen, Oldtid og stenalder | Leave a Comment »

Gravkammeret i Giver

19. maj 2010

For nogle dage siden lovede vi at vise det udgravede gravkammer i Giver-jættestuen. Desværre er kammeret ikke så stort, at man kan få et ordentlig foto som viser hele jættestuen.

Billedet viser derfor enkelte af bærestenene i gravkammeret. I mellem bærestenene ses de velbevarede tørmurskonstruktioner, der har været med til at holde jættestuen tæt og tør.

Gravkammeret i Giver

Gravkammeret i Giver

Tags:,
Lagt i arkæologi, Død og begravelse, Kulturarvsstyrelsen, Oldtid og stenalder | Leave a Comment »

En velbevaret gravhøj

6. november 2009

Grønhøj ved Horsens har flere gange været genstand for arkæologiske udgravninger og restaureringer. Første gang var Worsaaes udgravning i 1835, men også i blandt andet 1940 og 1992 har arkæologer været forbi.

Indgangen til Grønhøj-jættestuen. Til venstre i billedet ligger en bunke rullegræs, som afslutningsvis blev rullet ud over gravhøjen.

Indgangen til Grønhøj-jættestuen. Til venstre i billedet ligger en bunke rullegræs, som afslutningsvis blev rullet ud over gravhøjen.

En af de ting som er speciel ved Grønhøj er den velbevarede randstenskæde som omkranser gravhøjen, der står næsten urørt siden bondestenalderen. Kun tre randsten, som på et tidspunkt var blevet trukket lidt væk fra gravhøjen, blev i 1940 genplaceret på deres oprindelige pladser.

Grønhøj har en velbevaret randstenskæde som omkranser gravhøjen.

Grønhøj har en velbevaret randstenskæde som omkranser gravhøjen.

Tags:, ,
Lagt i arkæologi, Bevaring af kulturarv, Kulturarvsstyrelsen, Oldtid og stenalder | Leave a Comment »

Jættestue i mørke

29. oktober 2009

Så er Suldrup-jættestuen færdig – sådan da. Det eneste som mangler er at etablere en ny aflåst dør ind til gravkammeret. Nøglen vil kunne lånes i en af de lokale butikker, hvis man vil se jættestuen. Forhåbentlig vil det på denne måde være muligt at hindre fremtidigt hærværk. Ligeledes skal et professionelt firma afrense graffitien i gravkammeret.

Ellers blev Suldrup-jættestuen færdig i går. I lyset fra gadelamperne blev de sidste baner rullegræs rullet ud over gravhøjen i går aftes, og i dag går turen videre til Grønhøj ved Horsens. Grønhøj har samme problem med fugt i gravkammeret, som det kendes fra de øvrige restaureringsprojekter i efteråret. Eksempelvis Suldrup og Hvisselhøj.

Det var efterhånden blevet mørkt, da rullegræsset blev rullet ud over Suldrup-jættestuen.

Det var efterhånden blevet mørkt, da rullegræsset blev rullet ud over Suldrup-jættestuen.

Jørgen og Jacob i færd med at rulle græsset ud.

Jørgen og Jacob i færd med at rulle græsset ud.

Tags:, ,
Lagt i Bevaring af kulturarv, Kulturarvsstyrelsen, Oldtid og stenalder | Leave a Comment »

Suldrup-jættestuen

26. oktober 2009

Så er vi kommet til Suldrup. Det første som skete var at blade og affald i gravkamrene – Suldrup-jættestuen har nemlig to! – blev fejet ud. Desuden har vi fjernet et lag af overjorden ovenpå jættestuen, så vi i morgen er klar til at rulle membranen ud over højen. Membranen sikrer at jættestuen i fremtiden vil være fri for fugt og at regnvandet ikke vil ødelægge højen.

Suldrup-jættestuen – eller Stenshøj som den også hedder – ligger midt i Suldrup by og der har allerede været flere lokale forbi for at se hvad vi laver.

Jættestuen set lidt på afstand.

Jættestuen set lidt på afstand.

Indgangen til jættestuen. Jørgen er i færd med at rette fredningsstenen op. Nogle har øjensynligt forsøgt at grave den op.

Indgangen til jættestuen. Jørgen er i færd med at rette fredningsstenen op. Nogle har øjensynligt forsøgt at grave den op.

Lidt senere stod Jørgens spade dog i lodret tilstand. Mens Jacob graver....

Lidt senere stod Jørgens skovl dog i lodret tilstand. Mens Jacob graver....

Et kik ind i gravkammeret efter at affald og visne blade er blevet fejet ud. Til højre ses noget af det hærværk som blev begået mod jættestuen for en måneds tid siden.

Et kik ind i gravkammeret efter at affald og visne blade er blevet fejet ud. Til højre ses noget af det hærværk som blev begået mod jættestuen for en måneds tid siden.

Tags:, ,
Lagt i Bevaring af kulturarv, Kulturarvsstyrelsen, Oldtid og stenalder | Leave a Comment »

Danmarks nordligste jættestue

21. oktober 2009

I går og i dag har vi arbejdet ved jættestuen Blakshøj lidt uden for Frederikshavn. Problemet med Blakshøj er også i dette tilfælde fugt inde i gravkammeret.

Netop nu er vi i færd med at udlægge en membran over gravkammeret. På billedet nedenfor ses Jacob i færd med at rulle membranen ud over højen. Bagefter dækkes “tæppet” med jord og græs. Membranen er af naturmaterialer og vil efter en kort periode blive omdannet til en tæt og uigennemtrængeligt jordlag.

Jacob er ved at rulle membranen ud over Blakshøj. Ved indgangen til gravkammeret ses Jørgen.

Jacob er ved at rulle membranen ud over Blakshøj. Ved indgangen til gravkammeret ses Jørgen.

Inde i selve gravkammeret har vi i dag arbejdet med at registrere og tegne vægstenene. Ligeledes er mellemrummene mellem de store vægsten blevet udbedret. I nyere tid har man foretaget en restaurering af Blakshøj, og vi kan se at der til dette arbejde blev brugt store mængder cement. Cementmassen og de sten som sidder i cementen sidder løst, og derfor har vi udskiftet en del af cementen med bornholmske tørmursfliser. Flade fliser som ikke findes naturligt i Jylland. Det vil derfor være muligt at udskille hvad der er ægte og hvad der er tilført ved vores restaurering.

Blakshøj er Danmarks nordligste jættestue. I virkeligheden findes der ikke mange jættestuer i Vendsyssel. Blakshøj blev første gang udgravet i 1882, hvor arkæologerne fandt tre stenmejsler og en flintkniv. Samme år blev gravhøjen fredet.

Tags:, , , ,
Lagt i arkæologi, Bevaring af kulturarv, Død og begravelse, Kulturarvsstyrelsen, Oldtid og stenalder | Leave a Comment »

Hvisselhøj med tre gravkamre

20. oktober 2009

En af de to jættestuer i det nordjyske som vi i denne uge har kastet os over er Hvisselhøj på vejen mellem Torslev og Alsbjerg vest for Aalborg. Allerede i 1915 restaurerede konservator Gustav Rosenberg den unikke jættestue med de tre stensatte gravkamre. Målet med restaureringen i 1915 var at sikre den ustabile stenkonstruktion, men under arbejdet fandt Gustav Rosenberg og hans medhjælpere flere ravperler, flintdolke og lerkar.

Grundplan af Hvisselhøj. Akkurat som i ejendomsmæglernes tegninger af huse og lejligheder, tegner arkæologer grundplaner over jættestuerne. De sorte, skraverede sten viser vægstenene. Nederst ses indgangen, mens man øverst kan se det tredje og sidste gravkammer. Grundplanen er tegnet i fugleperspektiv og set direkte ovenfra.

Grundplan af Hvisselhøj. Akkurat som i ejendomsmæglernes tegninger af huse og lejligheder, tegner arkæologer grundplaner over jættestuerne. De sorte, skraverede sten viser vægstenene. Nederst ses indgangen, mens man øverst kan se det tredje og sidste gravkammer. Grundplanen er tegnet i fugleperspektiv og set direkte ovenfra.

Hvisselhøj er speciel derved at den består af tre gravkamre som ligger i forlængelse af hinanden. Selve hovedgravkammeret er 8 meter langt og 1,5 meter bredt. Derefter følger (gennem en ganske smal åbning) endnu et gravkammer med en længde på 4,5 meter og en bredde på 0,7 meter. Det inderste gravkammer er kun 1,9 meter langt og 1,1 meter bredt. Ud fra konstruktionen og stenenes indbyrdes placering kan man se, at den trekamrede jættestue er bygget af en omgang.

Intet andet sted i Danmark har man fundet en jættestue magen til Hvisselhøj. Da arkæologen C. A. Nordman i begyndelsen af 1900-tallet skrev om Hvisselhøj, sammenlignede han jættestuen med grave på Malta og Gozo, der har samme grundplan som Hvisselhøj. Hvad Nordman ikke var sig bevidst, var at gravenes konstruktion er vidt forskellig, og der kan derfor ikke drages sammenligninger mellem Hvisselhøj og gravene i Middelhavet. Hvisselhøj er stadig unik!

Tags:, , , , , , , , , , , ,
Lagt i 1900-tallet, arkæologi, Bevaring af kulturarv, Død og begravelse, Kulturarvsstyrelsen, Oldtid og stenalder | Leave a Comment »

Gravkammeret

14. oktober 2009

I dag blev jættestuens gravkammer dækket med jord, og for første gang kunne vi se hvordan det overdækkede gravkammer ser ud. Med overdækningen fornemmer man tydligere den niche, som findes i gravkammeret.

Vi har indsat et par foto fra gravkammeret. Vi har snydt lidt og brugt en lampe, så man bedre kan se stenkonstruktionen.

Jættestuens gang set fra gravkammeret.

Jættestuens gang set fra gravkammeret.

Gravkammeret set fra indgangen.

Gravkammeret set fra indgangen.

Tags:, , ,
Lagt i arkæologi, Bevaring af kulturarv, Oldtid og stenalder | Leave a Comment »

Krejbjerg-jættestuen der blev til en stordysse

10. oktober 2009

Sideløbende med Thusbjerg-jættestuen er vi også i gang med at restaurere stordyssen i Over Ginnerup i Salling. Stordyssen blev udgravet allerede i 1910. Dengang mente man at der var tale om en jættestue, men set med nutidens øjne er der nærmere tale om en stordysse. Forskellen i definationen af storstensgraven skyldes, at den er bygget på overgangen fra stendyssen til jættestuen. Hvis man stiller tingene lidt på spidsen kan man sige, at gravkammeret har stendyssens form (lille kammer), mens den stensatte indgang hører jættestuerne til.

En grov skitse af stordyssen i Krejbjerg set direkte ovenfra. De grønne streger markerer vægstenene.

En skitse af stordyssen i Krejbjerg set direkte ovenfra. De grønne streger markerer vægstenene.

Man skal nok forestille sig, at udviklingen i bygningen af stendysserne og jættestuerne har været en glidende overgang. Oprindeligt var stendysserne kun beregnet til en enkelt eller få gravlæggelser, mens jættestuerne er fællesgrave. I jættestuerne har den stensatte indgang været en nødvendighed, så man hurtigt og nemt har kunnet komme ind i gravkammeret når en nylig afdød person skulle gravlægges.

Generelt siges det, at de første stendysser blev opført omkring 3500 f. Kr., mens jættestuerne byggedes i perioden ca. 33-3200 f. Kr. Men det afhænger lidt af hvilken arkæolog man spørger. Nogle daterer storstensgravene ud fra keramikken, men nyere dateringer af birkebark fundet i jættestuerne korrigerer den hidtidige datering. Forskellene i dateringen er dog ikke stor.

Tags:, , , ,
Lagt i 1900-tallet, arkæologi, Død og begravelse, Oldtid og stenalder | Leave a Comment »

Det skjulte gravkammer

8. oktober 2009

For nogle dage siden gennemgik vi Gudmund Hatts liv. Men endnu mangler vi en mere uddybende beskrivelse af hvad han fandt, da han i 1920erne udgravede Thusbjerg-jættestuen. I den udgravningsberetning vi har fundet i Nationalmuseets arkiv, skriver Gudmund Hatt blandt andet: “Under Herredsrejse paa Mors i 1924 fandt jeg en ødelagt Jættestue i den saakaldte ,,Thorsbjerg” eller ,,Tirsbjerg” – paa Matr. No. 5g af Ørndrup Mark, Karby Sogn. Højen blev derefter fredlyst under Nationalmuseet af Ejeren, Gaardejer Peter Madsen”.

Thusbjerg-jættestuen ligger ikke centralt i gravhøjen. Dels er der i nyere tid gravet jord væk fra højen (nederst i billedet), ligesom der i bronzealderen er tilføjet en ny gravhøj. Den røde cirkel markerer gravhøjens størrelse i bronzealderen, mens den grønne ring viser jættestuens placering.

Thusbjerg-jættestuen ligger ikke centralt i gravhøjen. Dels er der i nyere tid gravet jord væk fra højen (nederst i billedet), ligesom der i bronzealderen er tilføjet en ny gravhøj. Den røde cirkel markerer gravhøjens størrelse i bronzealderen, mens den grønne ring viser jættestuens placering. De sorte streger angiver højens højde.

Videre fortæller Gudmund Hatt, at han af de lokale fik oplyst, at gravkammeret i Thusbjerg-jættestuen oprindeligt har været inddelt i en nordlig og en sydlig del af en stor sten. Ved vores restaurering har vi dog ikke fundet spor af denne inddeling, og jættestuens brolagte gulv ser intakt ud. Måske er der i stedet tale om den niche, som vi fortalte om i går.

“Da Kammeret ligger skævt i Højen, nærmere Sydfoden end Nordfoden, kunde der være Grund til at formode, at Højen maaske indeholdt endnu et Kammer. Nationalmuseet lod derfor Højen undersøge”, skriver Gudmund Hatt og fortsætter: “Den blev forsaavidt en Skuffelse, som der ikke fandtes noget Kammer i den nordlige Del af Højen”.

Gudmund Hatt fandt således ikke noget skjult gravkammer. Forklaringen på jættestuens acentrale beliggenhed i gravhøjen fandt vi for nogle uger siden. I bronzealderen har man nemlig bygget en ny gravhøj oveni jættestuehøjens nordvestlige hjørne. Det er ikke usædvanlig, at man i senere perioder af oldtiden har ombygget og genanvendt jættestuerne. I Nordsjælland nær Frederikssund er der således et eksempel på at man i bronzealderen har indsat en egekiste (som man f.eks. kender det med Egtvedpigens grav) i gravkammeret fra bondestenalderen.

Tags:, , , , , , , , , , , ,
Lagt i arkæologi, Oldtid og stenalder | Leave a Comment »