Krejbjerg-jættestuen der blev til en stordysse

Sideløbende med Thusbjerg-jættestuen er vi også i gang med at restaurere stordyssen i Over Ginnerup i Salling. Stordyssen blev udgravet allerede i 1910. Dengang mente man at der var tale om en jættestue, men set med nutidens øjne er der nærmere tale om en stordysse. Forskellen i definationen af storstensgraven skyldes, at den er bygget på overgangen fra stendyssen til jættestuen. Hvis man stiller tingene lidt på spidsen kan man sige, at gravkammeret har stendyssens form (lille kammer), mens den stensatte indgang hører jættestuerne til.

En grov skitse af stordyssen i Krejbjerg set direkte ovenfra. De grønne streger markerer vægstenene.

En skitse af stordyssen i Krejbjerg set direkte ovenfra. De grønne streger markerer vægstenene.

Man skal nok forestille sig, at udviklingen i bygningen af stendysserne og jættestuerne har været en glidende overgang. Oprindeligt var stendysserne kun beregnet til en enkelt eller få gravlæggelser, mens jættestuerne er fællesgrave. I jættestuerne har den stensatte indgang været en nødvendighed, så man hurtigt og nemt har kunnet komme ind i gravkammeret når en nylig afdød person skulle gravlægges.

Generelt siges det, at de første stendysser blev opført omkring 3500 f. Kr., mens jættestuerne byggedes i perioden ca. 33-3200 f. Kr. Men det afhænger lidt af hvilken arkæolog man spørger. Nogle daterer storstensgravene ud fra keramikken, men nyere dateringer af birkebark fundet i jættestuerne korrigerer den hidtidige datering. Forskellene i dateringen er dog ikke stor.

Reklamer

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: