Er Trelleborg UNESCO-verdensarv?

I denne uge har vi holdt en pause fra restaureringen af jættestuen på Mors. Dels på grund af mødet i Neolitisk Netværk, men også fordi en del af Kulturarvsstyrelsens medarbejdere i går var på det, som med et flot ord kaldes kontorbesigtigelse. Andre vil nok kalde det en udflugt med fagligt indhold.

I begyndelsen af 1940erne opførte man ved Trelleborg denne kopi af en hal fra vikingetiden. Siden har man fundet ud af, at kopien ikke er 100% korrekt.

I begyndelsen af 1940erne opførte man ved Trelleborg denne kopi af en hal fra vikingetiden. Siden har man fundet ud af, at kopien ikke er 100% korrekt.

Turen gik i år til Vestsjælland, hvor vi besøgte Museet ved Trelleborg og selvfølgelig var vi også en tur forbi den gamle ringborg fra vikingetiden. Det er altid et imponerende syn man møder, når man besøger Trelleborg. Akkurat som i tilfældet med stendysserne og jættestuerne, har opførelsen af vikingetidens ringborge krævet en betydelig arbejdsindsats. Og det endda på en tid, hvor man ikke havde kraner, gravemaskiner og andre dieseldrevne hjælpemidler.

Er Trelleborg UNESCO-verdensarv? Svaret på det spørgsmål venter vi på nu. I øjeblikket er Trelleborg sammen med de andre ringborge fra vikingetiden med på den såkaldte tentativliste (kandidatliste). UNESCO´s verdensarvskomité, træffer beslutningen ud fra nogle skrappe krav og kriterier, og når det arbejde er færdigt, får vi så svaret på om Trelleborg – ligesom Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg og Ilulissat Isfjord i Grønland – er en del af den umistelige verdensarv.

I disse dage og uger sætter både Kulturarvsstyrelsen og DR fokus på vores verdensarvsmonumenter. På http://www.kulturarv.dk findes en ny website om den danske verdensarv, hvor man kan læse meget mere.

Senere på dagen gik turen videre til Korsør, hvor vi så det imponerende fæstningstårn fra middelalderen. Det gav, ligesom på Trelleborg, anledning til gode faglige diskussioner. To af Kultuarvsstyrelsens eksperter i restaurering af middelalderruiner, fortalte om fæstningstårnets spændende historie. Tårnet indgik tidligere som en del af det nu nedrevne Korsør Slot.

Tårnborg Kirke set fra voldstedet. Kirken blev opført i første halvdel af 1200-tallet. Oprindeligt var kirken ikke hvidkalket, men stod med røde teglstensmure.

Tårnborg Kirke set fra voldstedet. Kirken blev opført i første halvdel af 1200-tallet. Oprindeligt var kirken ikke hvidkalket, men stod med røde teglstensmure.

Sidste stop på turen var voldstedet ved Tårnborg ned til Korsør Nor. Foruden at være et ualmindelig flot naturområde, så rummer området ved Tårnbog også på en speciel historie. I middelalderen lå her en borg og en by. Borgen blev formentlig opført i 1100-tallet samtidig med borgene i Nyborg og på Sprogø for at beskytte trafikken over Storebælt.

I næste uge vender vi så tilbage til jættestuen på Mors!

Reklamer

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: